Gamle sorter af køkkenurter

Skattejagt efter gamle sorter af køkkenurter og Ærter for Evigt.

Hjemmesiden degamlesorter.dk er lavet for, at du kan gå på skattejagt efter beskrivelser af de gamle sorter af grønsager og deres historie. Det kan du gøre ved at gå ind under menuen Om sidens grønsagsarter. Du vil også kunne læse om de dyrkningsmetoder og frøavlsteknikker, der blev anvendt i forbindelse med den enkelte køkkenurt før 1950.

Baggrund.

Siden er udformet på baggrund af projektet “De gamle sorter af vore køkkenurter – beskrivelse for at genopdage og bevare” og den publikation, som hører til projektet.

Projektets publikation bliver nu tilgængelig via de forskellige sider på hjemmesiden og under menuen Projektets publikation. For at gøre hjemmesiden enkel at opbygge og vedligeholde er kapitlerne fra publikationen lagt ud i deres helhed i PDF-format. OBS! For at komme tilbage til hjemmesiden fra de enkelte PDF-filer brug blot tilbage-pilen.

Ærter for Evigt.

Du kan også følge nogle af sorterne gennem et helt dyrkningsår via min blog her på siden. Den har i år fået titlen Ærter for Evigt. Du finder den til højre eller nederst på smartphone, tablet etc., og du skal blot klikke på de enkelte indlæg efterhånden, som de bliver lagt op, for at følge med.

Dyrkningen af sorterne ”live” er i centrum. For det er med de gamle sorter af køkkenurter som med musik. De skal ud at klinge i jorden og ikke ligge hengemt på et genbibliotek. I den levende dyrkning trives de som rejsekammerater gennem menneskers levede liv.

Visionen for denne side er kort sagt, at sorterne skal bevæge sig fra Ex Situ opbevaring over In Situ og On Farm dyrkning og vedligeholdelse til On Table føde og glæde for mennesker.

Dette års blog har som sagt fået titlen Ærter for Evigt inspireret af et altid nærværende ønske for os mennesker: Peace Forever.

Læs mere.

Du kan læse mere på Om siden, og du kan finde mere om begrebet gamle sorter her. Hvis du vil vide noget om det at beskrive gamle sorter, kan du finde det her.

Spørgsmål og kontakt.

Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål via Kontakt. Der kan du også læse lidt om, hvem jeg er, og hvad jeg arbejder med.

Spændende og vigtige skrifter om ærter

Den første udplantning og den sidste såning

Inden jeg fortæller mere om de mest interessante skrifter om ærter, skal du lige se et billede af de helt nyplantede prøver af Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1. De blev plantet ud d. 23. april.

Det er også lykkedes at få frøene af den sidste prøve af Ne Plus Ultra fra det hollandske frøfirma Vreken´s Zaden i såjorden. Men det var noget af et chok, der mødte mig, da jeg åbnede posen med frø her i onsdags d. 24. april, hvor 10 af dem blev sået:

Der blev af denne skønne mangfoldige hob af frø valgt 10 frø ud. Jeg forsøgte at gøre udvalget så dækkende for prøvens indhold, som muligt. Men det var ikke en nem opgave. Jeg gemmer resten af frøene til næste år, hvor jeg måske vil prøve at gøre udvalg i frøene ud fra de beskrivelser, jeg har af frø af Non Plus Ultra. Måske det kan vise noget spændende? Her et billede af de 10 udvalgte frø:

Ne Plus Ultra fra Vrekens´s Zaden i Holland.
Ne Plus Ultra fra Vrekens´s Zaden i Holland.

Så til skrifterne

Gennem mit arbejde med projektet om de gamle sorter er jeg stødt på en del gode skrifter om ærter. Dem får du her med links, hvis de er digitaliserede – B=billeder eller illustrationer:

  • Dybdahl, J. A. 1877. Kjøkkenhaveplanterne. København: G. E. C. Gad. Læs denne fantastiske havebog online her
  • Rostrup, O. 1889. ”Dyrkningsforsøg med forskellige Ærtesorter”, i E. Rostrup (red.), Om Landbrugets Kulturplanter og dertil hørende Frøavl, nr. 8, s. 53-72. Find den online her
  • (B) Henriksen, P. 1919. ”Køkkenhavebrug”, i N. Juncker (red.), Den danske Landmandsbog. København: Junckers Forlag
  • Sørensen, H. 1922. “Dyrkningsforsøg med Sorter og Stammer af lave Marværter. 1919-1921”, 156. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, i H. C. Larsen (red.), Tidsskrift for Planteavl, 28. bind, s. 807-833. Læs den online her.
  • Sørensen, H. 1926. “Forsøg med Sorter af høje Marværter. 1923-1924”, 199. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, i H. C. Larsen (red.), Tidsskrift for Planteavl, 32. bind, s. 445-463. Læs den her.
  • Hansen, L. & Danvig, A. M. 1936. “16. Beretning fra Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter, Prøvedyrkning af lave Marværter, Skalærter”, Årbog for Gartneri, 17. årg., s. 182-199.
  • (B) Weydahl, K. 1912. Beretning om Selskabet Havedyrkningens Venners forsøgsvirksomhet i aaret 1911. Kristiania: Grøndahl & Søns Boktrykkeri
  • Weydahl, K. 1914. Forsøk med Erter og Bønner, 1911-1913. Kristiania: Grøndahl & Søns Boktrykkeri
  • (B) Weydahl, K. 1916. Pil- og Marverter. Kristiania: Grøndahl & Søns Boktrykkeri
  • (B) Weydahl, K. 1916. Grønsakboken. Kristiania, J. W. Cappelens Forlag
  • Moen, O. 1943. Erter. Oslo: Grøndahl & Søns Forlag
  • Lindgren, E. 1877 og 1878. ”De i odling varande formerna af trädgårdsärter”, Tidning för Trädgårdsoadlare, 16. og 17. årg. Stockholm: Erik Lindgrens Förlag
  • Nilsson, E. 1924. De viktigaste svenska köksväxterna I+II. Stockholm: A. Bonniers Förlag
  • Nilsson, E. 1939. Bajlväxter. Stockholm: Nordisk Rotogravyr
  • (B) Robinson, W. 2 udgaver, 1885 og 1920. The Vegetable Garden. London: John Murray. Engelsk oversættelse af Vilmorin-Andrieux Les plantes potagérès. Udgaven fra 1920 af denne formidable havebog kan du læse online her
  • Thompson, R. 1849. ”Notes on some Varieties of Peas grown in the Garden of the Horticultural Society in 1849”, The Journal of the Horticultural Society of London, vol. IV, s. 269-273. Find den her.
  • Thompson, R. m.fl. 5 udgaver fra 1859 til 1939. The Gardener´s Assistant. London: Blackie & Son m. fl. Flere udgaver frit tilgængelige på nettet. Læs en af dem her.
  • Forfatter ikke angivet. 1861. “Report on the Varieties of Peas”, Proceedings of the Royal Horticultural Society London, vol. I, s. 87-93. Frit tilgængelig på nettet her.
  • Hogg, R. 1861. “Report on the Garden Peas”, Proceedings of the Royal Horticultural Society London, vol. I, s. 339-379. Frit tilgængelig på nettet her.
  • Hogg, R. 1871-1873. “Report on the Varieties of the Garden-Pea”, Journal of the Royal Horticultural Society of London, new ser., vol. III, s. cxlv-clxxiv. Læs den online her.
  • Hogg, R. 1872. ”Report on Garden Peas”, Journal of Horticulture and Cottage Gardener, n. s. vol. 23, november, 1872. Læs den online her.
  • Forfatter ikke angivet. 1903-1904. “Report on Peas at Chiswick, 1903”, Journal of the Royal Horticultural Society of London, new ser., vol. 28, s. 193-198. Find den online her.
  • Forfatter ikke angivet. 1908-1909. “Trial of Garden Peas at Wisley”, Journal of the Royal Horticultural Society of London, new ser., vol. 34, s. 288-290. Læs den her.
  • Forfatter ikke angivet. 1910-1911. “Peas at Wisley, 1910”, Journal of the Royal Horticultural Society of London, new ser., vol. 36, s. 708-725. Frit tilgængelig på nettet her.
  • (B) Fourmont, R. 1956. Les Variétés de pois Cultivés en France. Inst. National de La Recherche Agronomique.
  • Burr, F. 1865. The Field and Garden Vegetables of America. Boston: Crosby and Nichols. Frit tilgængelig på nettet her.
  • New York Agricultural Experiment Station. 1884. Third Annual Report. Albany, N.Y.: Weed. Parsons and Company. Se den her.
  • (B) Hedrick, U. P. The Vegetables of New York. Vol. I, part I: Peas. Report of the New York State Agricultural Experiment Station for the year ending June 30, 1928. Albany: J. B. Lyon Company. Frit tilgængelig på nettet her.
  • (B) United States Department of Agriculture. 1934. Descriptions of Types of Principal American Varieties of Garden Peas. Washington, D.C. Frit tilgængelig på nettet her.

Daniel O´Rourke – en travhest?

Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1

Daniel O´Rourke hører til blandt de absolut mest dyrkede skalærter i Norden i sidste halvdel af 1800-tallet. Helt op i første fjerdedel af 1900-tallet var den stadig blandt de mest dyrkede. I Danmark var den fortsat i handelen efter 1925.

Sangsters No. 1 bliver i de fleste kilder nævnt som et synonym for Daniel O´Rourke. Og omvendt. Både tilbage i 1870-erne og fremme sidst i 1920-erne.

Dettes års forsøg går først og fremmest ud på at undersøge, om dette er rigtigt i forhold til de frøprøver, som er tilgængelige i nutiden. Det kan nemlig være meget vigtigt at kende til så mange synonymer som muligt i arbejdet med gamle sorter. For det er måske muligt at finde frøprøver af sorter, som man troede var uddøde, fordi de er lagt ind i genbankerne rundt omkring i verden under andre navne, end man hidtil har troet. F.eks. findes ærtesorten Caractacus i genbankerne i dag. Den er nævnt i kilderne som et synonym for Sangsters No. 1. Men det skal undersøges nærmere. Bare ikke i år!

Daniel O´Rourke og Sangster´s No. 1 er begge nogle af de mest berømte og omdiskuterede sortsnavne indenfor skalærterne. Både hvad angår beskrivelse, oprindelse og synonymer.

Frøprøver og accessioner

I dette års forsøg deltager én frøprøve af Daniel O´Rourke. Den er skaffet fra Irish Seeds Savers Association, som fortæller, at den stammer fra den russiske genbank på Vavilov Instituttet i Sct. Petersborg, som skal have erhvervet sorten i 1921. Læs om de irske frøsamlere her.

Af synonymet Sangster´s No. 1 deltager to prøver fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben:
Sangsters. Accessionsnr. PIS 6654. Oprindelseslandet er ukendt. Se mere her.
Sangsters Nr. 1. Acessionsnr. PIS 322. Oprindelseslandet er Holland. Modtaget af genbanken i 1949. Se mere på her.

I de historiske kilder er det nogle gange Sangsters No. 1 med Daniel O´Rourke og flere andre som synonymer, der er beskrevet. Nogle gange omvendt. Og det er vanskeligt at finde en fuldstændig dækkende autentisk beskrivelse af sorten, hvis man går ud fra, at der er tale om samme sort.
Der er også nogle kilder, hvor de to sortsnavne optræder og beskrives hver for sig. I de kilder gøres der rede for de forskelle, som forfatterne mener, der er mellem dem. Det er noget af det, jeg gerne vil undersøge her i 2019.

Anvendelse

Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1 er altså en skalært. Den er tidlig og blev i Skandinavien i sidste halvdel af 1800-tallet anbefalet til herregårdshaver. Her havde man adgang til en tilstrækkelig mængde ærteris. Sorten havde nemlig brug for støtte, idet dens stængler ansås for at være relativt svage og ude af stand til at holde planterne oppe.

Sorten blev i samme periode i Norden opfattet som en alment værdsat sort, og den blev beskrevet som en af de tidligste skalærter. Den fik prædikatet velsmagende og rigtbærende.

I USA blev den i 1860-erne betragtet som fremragende til brug i mindre privathaver og som en af de bedste til intensiv dyrkning hos markedsgartnerne.

I de engelsksprogede kilder omtales den i 1880 som ”still the most popular among myriads of varieties of peas, new and old”, og den bliver i 1893 kaldt ”one of the best of the old varieties”.

De norske grønsagsforsøg afholdt i begyndelsen af 1900-tallet kommer frem til, at sorten bør udgå af skalærtesortimentet på grund af sen høst og behovet for høje ærteris. Det passer godt med, at sorten mellem 1925 og 1950 i den periode i den skandinaviske sortshistorie, som man kan kalde Sildig Mendelikum, ikke længere er at finde blandt de mest dyrkede skalærtesorter i de nordiske lande. Du kan se mere om de sortshistoriske tidsperioder for grønsager og de mest dyrkede sorter her.

Beskrivelse

Beskrivelserne af de sorter, som er med i Ærter for Evigt tager først og fremmest udgangspunkt i skandinaviske kilder. Dette års forsøg går jo blandt andet ud på at finde ud af, om vi stadig i dag har frømateriale af det, som vi ud fra datidens beskrivelser med god ret kan kalde gamle danske og skandinaviske ærtesorter.

Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1 angives i kilderne generelt til at være mellem 60 og 78 cm høj. 100 til 140 cm er også angivet som sortens højde. Den blev almindeligvis betragtet som en middelhøj ærtesort.

Stængelen er af svag vækst. Den er ugrenet. Af og til med et par mindre grene midt på stængelen. Første blomsterbærende gren fremkommer i 11. til 16. bladhjørne. 9. til 12. bladhjørne er også nævnt. Den ender i en indtil 5 mm lang gold axespids. Som regel mangler den støtteblade for blomsterne. Men den er af og til forsynet med små op til 3 mm lange støtteblade. Den bærer i gennemsnit 8-10 bælge pr. plante. De sidder for det meste enkeltvis. Sjældent parvist.

Bælgene er 4,5 cm lange. 7 cm lange og 1,3 cm brede er også angivet. De er lige, tykke, og de indeholder 7, ofte 8 ærter. Du kan se bælgenes form på illustrationen her. De modne bælge er lysegule, hyppig besatte med hvide vorter.

Frøet er i moden tilstand gult. En kilde beskriver dem som gule med en mørkere plet på hver side. De er 8,2 mm lange og 7,5 mm brede. 1000 frø vejer 218 gram, hvilket vil sige en hundredekornsvægt på 21,8 gram.

Bladene er grønne. De er to til tre-parrede og bredt elliptiske.

Om blomsten fortælles, at der på 20 planter er blevet optalt 54 enkeltsiddende blomster og 10 klaser med 2 blomster.

Synonymer eller forskellige sorter

Som nævnt er der kilder, navnlig engelske, der anser Daniel O´Rourke og Sangster´s No. 1 for at være to forskellige sorter.

En af de ting, der særligt skal kendetegne Sangster´s No. 1 er, at den blomst, som fremkommer allernederst på stænglen ofte visner uden at åbne sig. Når den nogle gange alligevel gør det, sker det ikke før efter, at den blomst, der sidder på stilken ovenfor, har åbnet sig.

Daniel O´Rourke skal adskille sig fra Sangster´s No. 1 ved, at dens bælge er en smule længere og bredere end hos Sangster´s No. 1. Den skal også være ufejlbarligt genkendelig ved, at stænglen afsluttes abrupt over et blad, som er næsten så stort som de andre, i stedet for som afslutning at have en eller to små blade, som det sædvanligvis er typisk for Sangster´s No. 1.

Bladenes hos Daniel O´Rourke skal også være noget større, rundere og lysere i farven end hos Sangster´s No. 1.

Hvor frøene hos Sangster´s No. 1 er hvide og runde skal de hos Daniel O´Rouke være grønligt hvide eller laksefarvede, når de er helt modne.

En sammensat natur

Som du kan læse ovenfor, er Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1 en sammensat ærtesort, hvad angår beskrivelserne. De peger i mange retninger. Måske er det mere rigtigt at tale om et sortskompleks eller en ærtepopulation under disse navne. De vigtigste originalbeskrivelser af Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1, inkl. nogle fra ikke skandinaviske kilder, kan du se i PDF-format her.

Oprindelse og historie

Sortsnavnet Sangster´s No. 1 blev lanceret i 1851 af det engelske frøfirma Hay, Sangster & Co. fra London.

Mystik om oprindelse og historie

Sortsnavnet Daniel O´Rourke er omgærdet af mystik, hvad angår oprindelse og historie. I kilderne findes der dog to beretninger, som kan være interessante.

Ifølge den amerikanske frøhandler David Landreth skal en engelsk frøhandler have hævdet, at sorten kom fra USA. Landreth fortæller, at den er forædlet ud fra hans egen sort Extra Early.

En travhest?

Sorten tilskrives ifølge en anden beretning den engelske frøhandler J. G. Waite. Han skal have bragt den i handelen i England i 1853. Dette underbygges af beretninger i danske kilder fra samtiden. Waite gav sorten navn efter den hest, som havde vundet Derbyet året før.

En vis ærefrygt og en måske 300 år gammel genpulje

En række kilder nævner, at Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1 stammer fra de meget gamle sorter Early Frame og Charlton. Det antages også, at den er udviklet fra Prince Albert, som igen menes at nedstamme fra sorten Early Frame. Denne sort skal være en efterkommer af Charlton, som kan følges helt tilbage til 1670. Det vil altså sige, at der måske i de frø, som skal deltage i forsøgene i min have her i 2019 kan være rester, om man så må sige, af en genpulje, som kan være mere end 300 år gammel?

Hvem ved, men beretningerne fylder mig med en vis ærefrygt og ærbødighed!

I havebrugslitteratur og frøkataloger

Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1 nævnes første gang i den danske havebrugslitteratur i 1855 og med sikkerhed i de bevarede danske frøkataloger i 1861 hos J. E. Ohlsen, det senere J. E. Ohlsens Enke. Der er en del huller i samlingerne af de danske frøkataloger fra 1800-tallet, så det kan være svært at fastslå introduktionsåret i Danmark fuldstændigt. Det er interessant, at sorten i Sverige nævnes i et frøkatalog allerede i 1854, og at der er en o`Rourkes ært med på L. Dæhnfeldts første prisliste fra 1850, som dog i dag ikke er bevaret i originaludgaven, men blot er gengivet som et billede i firmaets tidsskrift Dæhnfeldt-Avleren i 1950 i anledning af firmaets 100-års jubilæum.

Nordisk Illustreret

Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon, som er en af de vigtigste kilder i de nordiske grøntsagers sortshistorie, nævner Daniel O´Rourke i de tre første udgaver fra 1902, 1912 og 1920-21 (årstal for indbundne udgaver) som en skalært, der er 120 cm høj.

Synonymer

I kilderne nævnes følgende synonymer for Daniel O´Rourke og Sangster´s No. 1:
Sangster´s New, Carter´s Earliest, Dickson´s First and Best, Suttons Improved Early Champion, Dicksons Climax, Washington, Isherwoods Railway, Early Caractacus, Taber´s Perfection, Hooper´s Early Rival, Dunnett´s First Early, Carter´s Improved Emperor, Veitch´s First Early, Sevastapol, Ringleader, Prince Albert.

Det er vigtigt at få undersøgt alle de nævnte sortsnavne, som kan skaffes i dag, for at slå fast, om der virkelig er tale om synonymer i forhold til det dyrkningsmateriale, vi nu kan få fat på. Der er i hvert tilfælde umiddelbart grund til at være skeptisk overfor, om Ringleader og Prince Albert er synonymer for Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1.

Scenen for Ærter for Evigt

Scenen er sat

Scenen for Ærter for Evigt er sat i min køkkenhave øst for vores parcelhus her i Silkeborg. Afprøvningen af de ni sorter og de 30 prøver skal finde sted i seks af mine sytten bede.

Skuepladsen for Ærter for Evigt.
Skuepladsen for Ærter for Evigt.

Jeg havde forrige uge hjælp af min gode ven Peter til at bygge de støttehegn, som de høje ærtesorter skal vokse op af. De lave sorter skal vokse op af de små støttehegn, der ses til højre i billedet ovenfor, og som holdes oppe af bambuspinde. De er 40 cm høje. Støttehegnene til de høje ærter er 240 cm høje. Håber, det er nok. Men vi får se.

Min ven Peter ved det fire meter lange og 160 cm høje hegn, der skal støtte de syv prøver af Fairbeads Non Pareil.
Min ven Peter ved det fire meter lange og 160 cm høje hegn, der skal støtte de syv prøver af Fairbeards Non Pareil, der generelt i kilderne er beskrevet som 150 cm høj.

Såningen og billeder af frøene

Den første såning – antal frø, forspiring og hvordan

Af alle ærtesorterne i Ærter for Evigt er der blevet sået 10 frø af hver prøve. Det er først og fremmest for at kunne få plads til alle de 30 prøver i min have. Men herudover indeholder genbankprøverne kun få frø. De amerikanske f.eks. 30. Så jeg har valgt kun at så 10 for at gemme resten, hvis jeg er uheldig med ærtedyrkningen i år. Jeg har så en reserve af hver prøve at arbejde videre med. Undtagelserne er de to frøprøver fra Heritage Seed Library i England, som kun indeholdt 10 frø. Af dem er der kun blevet sået 6 frø af hver.

Hver sort er sået på samme dato og på samme måde i forhold til jordtype, såbakker etc. Der er benyttet forspiring for at passe så godt på frøene og småplanterne som muligt.

Billeder af frøene

Den første såning fandt sted 4. april. Det var skalærterne Daniel O´Rourke og Sangster´s No. 1, der blev sået den dag. D. 16. april blev prøverne af marværterne Champion of England, William Hurst, Wonder of America, Witham Wonder og Fairbeard´s early Nonpareil sået. Og endelig blev Non plus ultra/Stensært, der også er marværter, sået 17. april.

For at du kan få et overordnet første indtryk af de 30 prøvers frø og de forskelle, der eventuelt kunne være på dem, får du de arbejdsbilleder, jeg har taget af dem undervejs. Planteskiltene er 18 mm brede. Det kan måske være med til at sige lidt om frøstørrelsen.

3 prøver af Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1 sået 4. april:

Daniel O´Rourke fra Irish Seeds Savers Association.
Daniel O´Rourke fra Irish Seeds Savers Association.

 

Sangsters. Fra den tyske genbank, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 6654.
Sangsters. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 6654.

 

Sangsters Nr. 1. Fra den tyske genbank, IPK Gatersleben. Acessinosnr. PIS 322.
Sangster Nr. 1. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Acessionsnr. PIS 322.

 

Det er spændende, hvad den mørkfarvede navlestreng på Sangsters PIS 6654 i forhold til Sangster Nr. 1 og Daniel O´Rourke betyder??

De første spirer af Daniel O´Rourke/Sangster´s No. 1 viste sig 10. april. Og nu ser de tre såbakker således ud og planterne er klar til udplantning 23. april efter 2 dages afhærdning.

2 prøver af Champion of England sået i roottrainers 16. april:

Champion of England. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 206834.
Champion of England. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 206834.

 

Champion of England. Fra The Real Seed Catalogue i England.
Champion of England. Fra The Real Seed Catalogue i England.

 

De 2 prøver af Champion of England er sået. I roottrainers og i såjord lavet af kokosfibre.
De 2 prøver af Champion of England er sået. I roottrainers og i såjord lavet af kokosfibre.

2 prøver af William Hurst sået i roottrainers 16. april:

William Hurst. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. 206825.
William Hurst. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 206825.

 

William Hurst. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. 244265.
William Hurst. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244265.

4 prøver af Wonder of Amerika sået 16. april:

Wonder van Amerika. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 102763.1
Wonder van Amerika. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 102763.1

 

Wonder van Amerika. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. 244266.
Wonder van Amerika. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244266.

 

Wonder of Amerika. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 251625
Wonder of Amerika. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 251625.

 

Wonder van Amerika. Fra det hollandske frøfirma Tuin.
Wonder van Amerika. Fra det hollandske frøfirma Tuin.

4 prøver af Witham Wonder sået 16. april:

Wonder van Witham. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244268.
Wonder van Witham. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244268.

 

Witham Wonder. Fra NordGen. Accessionsnr. 101769.2.
Witham Wonder. Fra NordGen. Accessionsnr. 101760.2.

 

Witham Wonder. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 269764. Egen frøavl 2017 under insektnet.
Witham Wonder. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 269764. Egen frøavl 2017 under insektnet.

 

Witham Wonder. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 275822. Egen frøavl 2017 under insektnet.

7 prøver af Fairbeards Non Pareil sået 16. april:

Fairbeard´s Nonpareil. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 206839.
Fairbeard´s Nonpareil. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 206839.

 

Fairbeards Non Pareil. Fra Heritage Seed Library, England.
Fairbeards Non Pareil. Fra Heritage Seed Library, England.

 

Fairbeards Non Pareil. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244139.
Fairbeards Non Pareil. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244139.

 

Fairbeards Nonpareil. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 241.
Fairbeards Nonpareil. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 241.

 

Fairbeards Nonpareil. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 7223.
Fairbeards Nonpareil. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 7223.

 

Fairbeards Green. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 5631.
Fairbeards Green. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 5631.

 

Fairbeards. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 5225.
Fairbeards. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 5225.

7 prøver af Non Plus Ultra/Stensært sået 17. april – en handelsprøve fundet hos et hollandsk frøfirma mangler at blive sået; men den skal med, da den ser spændende ud:

Ne Plus Ultra. Fra Heritage Seed Library, England.
Ne Plus Ultra. Fra Heritage Seed Library, England.

 

Stens. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 102775.1.
Stens. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 102775.1.

 

Stens. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 100185.1
Stens. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 100185.1

 

Stens. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 103520.1
Stensärt. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 103520.1

 

Non Plus Ultra. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 326422.
Non Plus Ultra. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 326422.

 

Stens. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244242.
Stens. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244242.

 

Non Plus Ultra. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 206837.
Ne Plus Ultra. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 206837.

 

Non Plus Ultra USDA PI 326422 har store frø i forhold til de andre prøver af Non Plus Ultra/Stensært. Ne Plus Ultra fra HSL har mere glatte frø. Ja, det bliver interessant at se, om synonymteorierne omkring Non Plus Ultra og Stensært falder til jorden i forhold til en del af prøverne indenfor det sortskompleks??

To fantastiske sådage

Dette billede afrundede to fantastiske sådage. Det gør en frøsamler meget glad og taknemmelig:

Om Ærter for Evigt

Her i bloggen Ærter for Evigt vil du i år kunne følge mine forsøg med 30 prøver af ni ærtesorter gennem et helt års dyrkning. Eller er det måske i virkeligheden kun syv sorter?

Skattejagt.

Bloggen er tænkt som en skattejagt på sortsniveau. Jeg vil gerne finde ud af, om de ni sorter, som tidligere var meget dyrket i Skandinavien måske kunne have dyrkningsmæssig værdi i dag. Og jeg vil gerne efterprøve, om de frø af sorterne, vi i dag kan finde i handelen og i genbankerne, giver planter, som passer på de beskrivelser, der findes i de historiske kilder fra den tid, hvor sorterne havde deres største udbredelse. Jeg vil også prøve at undersøge, om nogle af sortsnavnene måske skulle være synonymer. Det angiver kilderne, men hvordan fremstår sorterne i nutiden i forhold til det frømateriale, som vi i dag har adgang til?

Genrelt om ærter.

Hvis du gerne vil vide noget om ærternes generelle historie, dyrkningsmetoder og de forskellige ærtetyper, er en side som f.eks. havenyt.dk meget nyttig.

Rejsekammerater gennem alle tider.

Jeg har kaldt bloggen Ærter for Evigt, fordi ærter på en måde altid synes at have været menneskers rejsekammerater som fødevare gennem de tusinder af år, hvor vi har dyrket jorden. Ærten er ligefrem i England blevet kaldt “the prince of all vegetables”. Og så er der noget håbefuldt over at lave et engelsk ordspil over titlen: Peace Forever.

Bloggens to ærtetyper.

På Ærter for Evigt vil du kunne finde to typer af haveærter. Skalærter og marværter, begge Pisum sativum var. sativum. Skalærternes modne frø er runde og glatte. De er ikke i frisk tilstand så søde og velsmagende som marværterne, men til gengæld tåler de at blive sået tidligere. De er nemlig hårdføre, og deres udvikling er hurtig. Derfor blev de i gamle dage brugt af handelsgartnerne til den ret givtige tidlige dyrkning af ærter til bælgning. Selvom deres udbytte ikke blev anset for at være stort. I forhold til tidlighed er de kun omkring 10 dage tidligere end de tidlige sorter af marværter.
Marværterne er den type haveærter til bælgning, som vi bedst kender i dag. De er kendetegnede ved at deres modne er rynkede. Der eksisterer dog også nogle mellemformer mellem skal- og marværterne. Sorten Record bliver i kilderne beskrevet som en sådan.

Sorterne.

Af skalærter vil du kunne følge:
Daniel O´Rourke/Sangsters No. 1

Og af marværter:
William Hurst
Wonder of America
Wonder of Witham
Fairbeards early Nonpareil
Champion of England
Non plus ultra/Stensært

I den kommende tid.

Du vil i de kommende uger få sorternes historier. Deres beskrivelser vil blive lagt op, så de kan danne grundlag for skattejagten. Du vil også kunne læse om de enkelte frøprøver og genbanks-accessioner af sorterne og være med til såningen af de 30 prøver og forberedelserne af forsøgene med dem. Og der vil selvfølgelig blive lagt masser af billeder op, så du kan komme helt tæt på planterne.

Jeg håber, du vil være med på en rejse ind i ærternes vidunderlige verden her på Ærter for Evigt.