Den meget tidlige, lave marvært ’Wonder of America’ blev dyrket helt op i den periode i den skandinaviske sortshistorie, som man kan kalde Sildig Mendelikum. Den forløb fra 1925 til 1950. Du kan se mere om de sortshistoriske tidsperioder for grønsager og de mest dyrkede sorter her.
’American Wonder’, som den også kaldes, blev i slutningen af 1800tallet karakteriseret som fortrinlig og ”den tidligste, laveste og mest rigtbærende Ærtesort….det er en næsten utrolig Mængde Frugter den bærer trods sin Lidenhed”.
Den gode smag er et af de karaktertræk, der der forbindes med sorten.
I første halvdel af 1900tallet blev sorten i en vis udstrækning fortrængt af først ’Witham Wonder’ og senere ’Kelvedon Wonder’, som begge giver større udbytte.

Den er i en amerikansk kilde blevet kaldt ”probably the most widely known American pea”. Eller er den måske i virkeligheden Canadisk?
Frøprøver og accessioner
I forsøgene i 2019 deltog følgende 4 frøprøver af ’Wonder of America’:
’Wonder Van Amerika’. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 102763.1. Donorlandet er Sverige. Genbanken har modtaget accessionen fra Stig Blixt, Weibullsholm.
’Wonder Van Amerika’. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244266. Donorlandet er Holland. Modtaget af genbanken i 1957 fra Instituut voor de Veredeling van Tuinbouwgewassen i Wageningen.
’Wonder of America’. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 251625. Donorlandet er Jugoslavien. Modtaget af genbanken i 1958 fra Agrariacoop Seed House, Zagreb.
’Wonder van Amerika’. Fra det hollandske frøfirma Tuinplus i Heerenveen.
Anvendelse
’Wonder of America’ har været anvendt til den tidligste forsyning af marværter til bælgning. Den har en plukketid på ca. 25 dage. Sorten er også blev anvendt til drivning af ærter.
Beskrivelse
Beskrivelserne af de sorter, som er med i Ærter for Evigt tager først og fremmest udgangspunkt i skandinaviske kilder, og de er en sammenskrivning af disse. Forsøgene går jo blandt andet ud på at finde ud af, om vi stadig i dag har frømateriale af det, som vi ud fra datidens beskrivelser med god ret kan kalde gamle danske og skandinaviske ærtesorter. For at lette læsningen er der ikke indsat kildehenvisninger her i teksten. Men du kan finde de fleste af kilderne her.
’American Wonder’ er noget tidligere end ’Wonder of Witham’. Forskellen er dog ikke så stor, at den opvejer ’American Wonders’ lavere kvalitet og afkast. Dette er middelhøjt til over middelhøjt med en frøprocent på 36-39.
Planten er 30-40 cm høj. 15-30 cm og 70 cm er også beskrevet. I forbindelse med den sidste højdeangivelse er et internodieantal på 16 angivet. Dens vækst er buskformet og vel forgrenet. Stænglen er forholdsvis kraftig med 2-3 korte grene under den første blomsterbærende gren. Dens stivhed beskrives dog også som værende ikke god.
Bælgene er middelstore, lysegrønne til grønne, lige og but afstumpede. De er 6,7 cm lange og 1,3 cm brede. En længde på 4-8 cm og en brede på indtil 1,6 cm er ligeledes nævnt. Bælgene er også beskrevet som letgenkendelige på grund af deres form, idet den er meget jævnt tilspidse. De er godt til middelgodt fyldte og indeholder 5-9 store ærter af god smag. Deres sødme bedømmes til at være god til middelgod, hvorimod deres saftighed siges at være lille til middel.
Blomsterne, der er middelstore og i reglen sidder enkeltvis på stilkene, fremkommer i 9.-10. bladhjørne. De ender i en indtil 1,5 cm lang gold aksespids. Der er ingen støtteblade for blomsterne. På 20 planter er der ca. 58 enkelte blomster og 3 to-blomstrede klaser. Det er dog også beskrevet, at sorten gennemgående er to-blomstret.
Småbladene er store og grønne. Akselbladene er noget under middelstore til middelstore, grønne til mørkegrønne og middel til stærkt hvidplettede (panacherede). Slyngtrådene er ikke stærkt udviklede.
De friske ærter er grønne til lysegrågrønne. De modne frø er gule og meget uregelmæssige med en mængde furer og dale, temmelig lys blåliggrønne. 9 mm lange og 7 mm brede.
‘Wonder of America’ er som nævnt en tidlig ært. Kilderne oplyser, at der går ca. 47 dage fra såning til første blomst og ca. 72 dage fra såning til første plukkedag. Det er vigtigt at lægge mærke til, at der er i det skandinaviske kildemateriale gennem tiden er brugt forskellige målemetoder for at fastsætte tidlighedstallet for ærter.
På hjemmesiden www.deoerakker.nl kan du på den hollandske fortegnelse over gamle grønsagssorter, Oranje Lijst bl. a. se billeder og flere beskrivelser af ‘Witham Wonder’. Og du kan se nogle interessante originalbeskrivelser af sorten i PDF-format her.
Oprindelse og historie
Et amerikansk eller canadisk under?
’American Wonder’ så dagens lys omkring 1875 eller 1876 hos den canadiske ærteforædler Chas. Arnold. Den er efter sigende et resultat af en krydsning mellem ’Little Gem’ og ’Champion of England’.
Det var dog det amerikanske frøfirma B. K. Bliss & Co. fra New York, der bragte den i handelen i 1878. Herfra spredte den sig med lynets hast til en lang række lande. Og den blev som nævnt en højt skattet ærtesort i Skandinavien i de sidste årtier af 1800tallet.
I litteratur og frøkataloger
Sorten nævnes første gang i den danske havebrugslitteratur i 1882. Men noget tyder på, at den allerede omkring 1880 var kommet til Danmark.
’Wonder of America’ nævnes med sikkerhed første gang i de bevarede danske frøkataloger i 1882 i kataloget fra J. E. Ohlsen i København. Der er en del huller i samlingerne af de danske frøkataloger fra 1800-tallet. Derfor kan det være svært at fastslå introduktionsåret i Danmark fuldstændigt.
Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon
Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon, som er en af de vigtigste kilder i de nordiske grønsagers sortshistorie, nævner ’American Wonder’ i de første tre udgaver fra 1902, 1912, 1920-21 (årstal for indbundne udgaver). Den beskrives her 25 cm høj og som den tidligste marvært.
Synonymer
’American Wonder’ har ikke nogen synonymer andet end de variationer, der optræder fra sprog til sprog. Det skal dog nævnes, at de danske forsøg afholdt omkring 1920 har kategoriseret sorter indsendt under navnet ’William Hurst’ som værende ’American Wonder’.