Den middeltidlige, lave marvært ’Witham Wonder’ hører til blandt de allermest dyrkede ærtesorter helt op i den tidsperiode i sortshistorien, som man kan kalde Sildig Mendelikum. Den strækker sig fra 1925 til 1950. Du kan læse mere om de sortshistoriske tidsperioder her.

I nogle kilder fremhæves den sammen med den høje marvært ’Fairbeards early nonpareil’, som en af de to foretrukne sorter i Danmark.

Det var de store, smukke, velfyldte bælge, det store udbytte og den fine kvalitet, der i de første årtier af 1900tallet gjorde den til den mest værdsatte og dyrkede sort i Danmark, hvor den i 1948 blev omtalt som en ært, ”der gennem en Menneskealder har staaet som Hovedsort i Ærtedyrkningen”.

Også i de øvrige nordiske lande blev ’Witham Wonder’ eller ’Wonder of Witham’, som den også kaldes, anset for at være den bedste af de lave marværter.

De norske grønsagsforsøg 1911-1913 prøvedyrkede 39 marværtesorter. Af disse stod ’Wonder of Witham’ og sorten ’Coopers Markt-Schatz’ højest både i dyrkningsværdi og handelsværdi.

Det interessante er, at ’Coopers Markt- Schatz’, der i danske forsøg opfattedes som et synonym for ’Witham Wonder’, vandt pladsen som anbefalet sort i kategorien spidse, snabelformede, smårummede marværter på den sortsliste, som K. Weydahl udarbejdede på baggrund af det videre norske forsøgsarbejde i 1910erne.

’Witham Wonder’ var dog allerede i 1918 tilbage på den officielle norske sortsliste. Og her var den fast inventar indtil midten af 1970erne.

Sorten stod også stærkt i de statslige danske forsøg med sorter af lave marværter 1919-1921. Her var ’Wonder of Witham’ i god overensstemmelse mellem forsøgene og tidens praksis den sort blandt de middeltidlige ærter med den største dyrkningsværdi. I forhold til udbytte, kvalitet og som handelsvare var den overlegen i forhold til de andre ærter i forsøget.

’Witham Wonder’ fik allerede i 1927 status af første klasses sort i de officielle svenske grønsagsforsøg. Og den blev også her anset for at være den mest dyrkningsværdige lave marvært: ”Witham Wonder intager med hänsyn till avkastning första platsen bland låga märgärter”.

Det er ikke underligt, at sorten havde en sikker plads i både danske og svenske frøkataloger helt op til midten af 1970erne.

Et bemærkelsesværdigt udtryk for den status, som ’Wonder og Witham’ opnåede i den skandinaviske sortshistorie, er, at den blev udpeget som målesort af Nordiske Jordbrugsforskeres Forening. Som sådan blev den anvendt i de statslige svenske forsøg med køkkenurter.

Sortens førsteplads i ærtehierarkiet understreges også af, at den i 1920erne indgik i flere af de allerførste svenske arvelighedsforsøg med ærter. Og den spillede en afgørende rolle i den svenske ærtespecialist Stig Blixts store afhandling fra 1972 om mutationsgenetik hos ærter.

I England blev ‘Witham Wonder’ anset for, at være ”a very productive variety, and of excellent quality”

Frøprøver og accessioner

I forsøgene i 2019 deltog følgende 4 frøprøver af ’Wonder of Witham’:

’Wonder van Witham’. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244268. Donorlandet er Holland. Modtaget af genbanken i 1957 fra Instituut voor de Veredeling van Tuinbouwgewasswn i Wageningen..

’Witham Wonder’. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 269764. Donorlandet er England. Oprindelseslandet er Sverige. Modtaget af genbanken i 1960 fra Unilever Limited, Bedford, England. En note bemærker ”From Aalnarp, Sweden”. Frø fra egen frøavl under net i 2017.

’Witham Wonder’. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 275822. Donorlandet er Sverige. Modtaget af genbanken i 1961 fra North Experiment Station, Alnarp. Frø fra egen frøavl under net i 2017.

’Witham Wonder’. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 101760.2. Donorlandet er Sverige. Genbanken har modtaget accessionen fra Stig Blixt, Weibullsholm.

Anvendelse

’Witham Wonder’ var hovedsorten, når det gjaldt dyrkning til auktions- og torvesalg. Den blev også dyrket til konservering.

Beskrivelse

Beskrivelserne af de sorter, som er med i Ærter for Evigt, tager først og fremmest udgangspunkt i skandinaviske kilder, og de er en sammenskrivning af disse. Forsøgene går jo blandt andet ud på at finde ud af, om vi stadig i dag har frømateriale af det, som vi ud fra datidens beskrivelser med god ret kan kalde gamle danske og skandinaviske ærtesorter. For at lette læsningen er der ikke indsat kildehenvisninger her i teksten. Men du kan finde de fleste af kilderne her.

’Wonder of Witham’ er middeltidlig. Der går ca. 45-51 dage fra såning til blomstring og ca. 77 dage fra såning til første plukkedag. Det er dog svært at finde overbevisende tal for den sidste tidsangivelse i kilderne. Det er nemlig vigtigt at bemærke, at der er i det skandinaviske kildemateriale gennem tiden er brugt forskellige målemetoder for at fastsætte tidlighedstallet for ærter.

Sorten blev anset for at være den bedste og mest frugtbare af de lave marværter. Den leverede en fin handelsvare og opnåede til torvebrug den højeste pris.

I beretningen fra de danske forsøg med lave marværter 1934-1935 hedder det imidlertid, at ”sorten er næppe så rentabel til Handelsbrug som foregaaende (’Kelvedon Wonder’, red.), men vil sikkert ved sin gode kvalitet holde sig til Privatdyrkning”.

Den generelle holdning var dog, at ”Witham Wonder er formentlig vor bedste lave marvært”.

Plantens vækst er kraftig og ret ensartet.

Den har oprette, tykke, stive, lysegrønne, 35 til 60 cm høje stængler. En enkelt kilde nævner en højde på 25-30 cm. Og en anden 60-70 cm. Internodieantallet er 13-15. Der er også nævnt 14-18. Planten står godt op, og slyngtrådene er kraftige og godt slyngende.

Blomsterne er store og sidder enkeltvis undertiden parvis på stilkene. En enkelt kilde skriver, at den i reglen er to-blomstret og uden forblade.

Bælgene er temmelig lange, 6 til knap 10 cm og 14-17 mm brede. De er spidse, smårummede, svagt krummede eller sabelformede eller svagt sabelformede, mellemgrønne til mørkegrønne, ret fyldige, og godt fyldte med 9-10 ærter i hver. 7-8 og 8-12 er også nævnt i kilderne.

De friske ærter er middelstore til ret store, ret ensartede i størrelse, grågrønne til mørkegrønne og meget søde. De beskrives også som friskgrønne. Frøprocenten er høj. Helt op til over 50 %. Og ærterne skal have et lidt mindre indhold af æggehvidestof end den i dag meget kendte ’Kelvedon Wonder’, som ’Wonder of Witham’ sammenlignes med i danske forsøg i 1930erne. Til gengæld har de et lidt større sukkerindhold, og de synes at være mindre melede i samme udviklingstrin og at have finere skaller.

De modne frø er kantede og rynkede. Hvide og grønne.

Småbladene er middelstore til noget over middelstore, krusede og lysegrønne til mellemgrønne. En lille, smal bladplade er også beskrevet i kilderne. Akselbladene beskrives som små, middelgrønne og svagt panacherede og temmelig runde.

’Wonder of Witham’ har kort plukketid med en varighed på 15-22 dage. Selvom den er en af de tidligste marværter, spirer den ikke godt ved lave temperaturer. Derfor egner sorten sig ikke til de helt tidlige såninger.

På hjemmesiden www.deoerakker.nl kan du på den hollandske fortegnelse over gamle grønsagssorter, Oranje Lijst bl. a. se billeder og flere beskrivelser af ‘Witham Wonder’. Og du kan se nogle interessante originalbeskrivelser af sorten i PDF-format her.

Oprindelse og historie

Underet fra Witham

’Witham Wonder’ så dagens lys hos det engelske frøfirma Cooper, Taber & Co., der havde til huse i Witham og London.

Sorten er sandsynligvis resultatet af et udvalgsarbejde i den lave marvært ’English Wonder’, som den hovedsageligt adskiller sig fra ved at have krumme bælge.

Den kom i handelen omkring 1895.

I litteratur og frøkataloger

’Wonder of Witham’ nævnes første gang i den danske havebrugslitteratur i 1904 og med sikkerhed i de danske frøkataloger i 1900 i kataloget fra L. Dæhnfeldt, Odense.

Nordisk Illustrret Havebrugsleksikon

Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon, som er en af de vigtigste kilder i de nordiske grønsagers sortshistorie, nævner ’Wonder of Witham’ i de tre sidste udgaver fra 1920-21, 1934-36 og 1945-48 (årstal for indbundne udgaver) som en udmærket handels- og henkogningsært, ”som i mange Aar har været den førende lave marvært i Danmark”. Den beskrives som 45 cm høj med et stort udbytte af lange, mørkegrønne, velfyldte bælge og smukt grønne, søde frø.

Synonymer

’Witham Wonder’ har tilsyneladende ingen synonymer eller måske kun et enkelt? For som nævnt opfattede man i nogle af de danske forsøg ’Coopers Markt- Schatz’ som et synonym for ’Witham Wonder’.