‘Non plus ultra’ – “the Pea of Peas”

Den sildige og yderige høje marvært ’Non plus ultra’ var blandt de allermest dyrkede ærtesorter i Norden helt op i den tidsperiode i sortshistorien, som man kan kalde Sildig Mendelikum. Den strækker sig fra 1925 til 1950. Du kan læse mere om de sortshistoriske tidsperioder her.

‘Non plus ultra’ blev anset for at være en af de bedste høje ærtesorter.

Den havde ikke blot en fremtrædende plads i den danske ærtedyrking. Særligt i Sverige var den højt værdsat. Her vandt den bl.a. indpas under synonymet ’Stensært’: “Stensäterna utmärkas av sina stora frön med tunt fröskal och synnerligen förnäma kvalitet”. Der blev gennem tiden fremelsket mange nye stammer og sorter af ‘Stensærter’ ud fra den oprindelige sort. De kom ifølge kilderne til at adskille sig fra originalsorten.

Det er noget af det, der sammen med synonymproblematikken omkring ’Non plus ultra’ og ’Stensært’ blev studeret i forsøgene i 2019 og fortsat skal undersøges i forsøgene her i 2020.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev ‘Non plus ultra’ opfattet som en fortræffelig sort og den blev i Norden anset for at være den fineste af alle de dyrkede sorter på den tid.

De norske grønsagsforsøg i begyndelsen af 1900-tallet afprøvede 133 marværtesorter. Disse forsøg placerede sorten på listen over udvalgte ærtesorter anbefalet til dyrkning i Norge, og ærternes sagtighed og sødme fik gode karakterer.

De statslige danske forsøg med sorter af høje marværter i 1923-1924 fremhævede også sortens mørkegrønne ærters gode smag.

’Non plus ultra’ blev i England i slutningen af 1800-tallet kaldt ”the Pea of Peas”.

Frøprøver og accessioner i 2019

I forsøgene i 2019 deltog følgende 8 frøprøver af ’Non plus ultra’/’Stensært’:

’Ne Plus Ultra’. Skaffet fra den engelske frøsamlerorganisation The Heritage Seed Library, der i deres Seed List for 2019 omtaler sorten som en af de første hårdføre marværter sat i handelen i 1847. Den nåede ifølge HSL sin største popularitet i 1860-erne og 1870-erne. Bælgene er mørke, sidder parvist. Den fik i engelske forsøg afholdt i 1860 prædikatet rigtbærende. Det er en høj sort på over 2 meter. Den giver store ærter med en fin, sød og lækker smag. Fra såning til høst går der 90-100 dage.

’Ne Plus Ultra’. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 206837. Donorlandet er USA. Modtaget af genbanken i 1953 fra University of Wisconsin. Fra en samling oprindelig grundlagt af D. N. Shoemaker.

’Non plus ultra’. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 326422. Donorlandet er Holland. Modtaget af genbanken i 1968 fra frøfirmaet Sluis Brothers, Enkhuizen, Holland.

‘Stens’. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 244242. Donorlandet er Holland. Modtaget af genbanken i 1957 fra Instituut voor de Veredeling van Tuinbouwgewassen i Wageningen.

’Stensärt’. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 103520.1. Donorlandet er Sverige. Genbanken har modtaget accessionen fra Stig Blixt, Weibullsholm.

’Stens’. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 100185.1. Donorlandet er Sverige. Genbanken har modtaget accessionen fra Stig Blixt, Weibullsholm. ‘Non plus ultra’ angives som synonym.

’Stens’. Fra NordGen. Accessionsnr. NGB 102775.1. Donorlandet er Sverige. Genbanken har modtaget accessionen fra Stig Blixt, Weibullsholm.

’Ne plus ultra’. En handelsprøve skaffet fra det hollandske frøfirma Vreken´s Zaden, der beskriver sorten som en af de få ærter fra før-victoriansk tid (før 1837). ’Ne Plus Ultra’ er en af de højeste voksende ærter. Navnet betyder “Intet bedre”. Hvem ved, takket være de unikke egenskaber har sorten overlevet århundrederne. De kraftige planter danner store blade og lyse hvide blomster. Til sidst en overflod af store bælge (20-25 cm (??red.)) med 8-10 store ærter hver. Sorten lider ikke af meldug indtil meget fugtigt vejr.

Frøprøver og accessioner i 2020

I forsøgene her i 2020 deltager disse 6 frøprøver af ’Non plus ultra’:

’Ne Plus Ultra’. Skaffet fra den engelske frøsamlerorganisation The Heritage Seed Library, der i deres Seed List for 2020 omtaler sorten som en af de første hårdføre marværter sat i handelen i 1847. Den nåede ifølge HSL sin største popularitet i 1860-erne og 1870-erne. Bælgene er mørke, sidder parvist. Den fik i engelske forsøg afholdt i 1860 prædikatet rigtbærende. Det er en høj sort på over 2 meter. Den giver store ærter med en fin, sød og lækker smag. Fra såning til høst går der 90-100 dage.

‘Ne Plus Ultra’. Fra den engelske ærteentusiast Adam Alexander, der samarbejder med The Heratige Seed Library. Du kan læse om Adams arbejde her.

‘Ne Plus Ultra’. Fra ærtegenbanken på John Innes Centre i Storbritannien. Accessionsnr. JIC 3127. Oprindelseslandet er USA. Modtaget af genbanken i 2001. Det oprindelige accessionsnr. er angivet til at være PI 206837, som er det samme hos prøven nedenfor.

’Ne Plus Ultra’. Fra genbanken i USA, U. S. National Plant Germplasm System N. P. G. S. Accessionsnr. PI 206837. Donorlandet er USA. Modtaget af genbanken i 1953 fra University of Wisconsin. Fra en samling oprindelig grundlagt af D. N. Shoemaker.

‘Non Plus Ultra’. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 834. Donorlandet er Tyskland. Ser ud til at være motaget af genbanken før 1945.

‘Non Plus Ultra’. Fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben. Accessionsnr. PIS 5235. Donorlandet er Tyskland. Ungarn står også angivet. Modtaget af genbanken i 2003.

Anvendelse

’Non plus ultra’/’Stensært’ har først og fremmest været dyrket for at kunne levere grønne ærter til bælgning i den sidste del af sæsonen. Blandt de høje ærtesorter blev den sammen sammen med ‘Hamlet’ og Fairbeard´s early Nonpareille’ anbefalet til hovedforsyningen af ærter til auktions- og torvesalg.

Beskrivelse

Beskrivelserne af de sorter, som er med i Ærter for Evigt, tager først og fremmest udgangspunkt i skandinaviske kilder, og de er en sammenskrivning af disse. Forsøgene går jo blandt andet ud på at finde ud af, om vi stadig i dag har frømateriale af det, som vi ud fra datidens beskrivelser med god ret kan kalde gamle danske og skandinaviske ærtesorter. For at lette læsningen er der ikke indsat kildehenvisninger her i teksten. Men du kan finde de fleste af kilderne her.

‘Non plus ultra’ tilhører den gruppe af marværter, der i følge den norske forsøgsleder K. Weydahls system fra begyndelsen af 1900-tallet, var karakteriserede ved butte, rette og storrumede bælge. Den bliver 120 til 180 cm høj, og stænglen, der er mindre stiv, har få til ingen forgreninger. Højder på 110 cm og 200 til 230 cm er også angivet i kilderne. Væksten beskrives som kraftig. Slyngtrådene er store. De beskrives som både stærkt og ikke stærkt hæftende. Planten begynder at sætte ærtebælge i 16. bladhjørne, og den ansætter 12 til 18 bælge. De sidder almindeligvis enkeltvis. Dog nævner kilderne også, at der er to bælge pr. blomsterstand.

Bladene er midelstore til store, mørkegrønne og hvidplettede. Bladpladen ofte stor og bredt panacheret (hvidbroget).

Bælgene er store og mørkegrønne. De er 5 til 9 cm lange og 12 til 17 mm brede. En længde på 7 til 10 cm og en bredde på 16 til 22 mm er også angivet i kilderne. Bælgene er middel til godt fyldte, og de indeholder 7 store ærter.

Du kan se bælgformen hos ‘Non plus ultra’ i forhold til andre sorters bælge her. Og en illustration af bælgformen fra Weydahls forsøg i Norge først i 1900-tallet kan ses her. I N. Junckers Den danske Landmandsbog fra 1919 er der gengivet et foto, der sammenligner bælgene hos de tre ærtesorter ‘Delicatesse’, ‘Champion of England og ‘Non plus ultra’. Det kan du se her.

De friske ærter er middelstore til store, mørkegrønne og af god smag. Deres saftighed og sødme karakteriseres som midelgod til meget god.

Udbyttet af grønne bælge er middel, men den har et stort udbytte af grønne ærter. Dens frøprocent er altså høj. 43-

‘Non plus ultra’ er som nævnt en sildig ært. Kilderne oplyser, at der går ca. 65 til 73 dage fra såning til første blomst og ca. 81 til 94 dage fra såning til første plukkedag. Plukketiden varer fra ca. 29 til 32 dage. Det er vigtigt at lægge mærke til, at der er i det skandinaviske kildemateriale gennem tiden er brugt forskellige målemetoder for at fastsætte tidlighedstallet for ærter.

Det er interessant, at de statslige danske forsøg med sorter af høje marværter i 1923-1924 beskrev både en smårummet udgave af ‘Non plus ultra’ med mindre frø og navnet ‘Non plus ultra’ og en storrummet udgave med navnet ‘Stensært’ . På trods af denne forskel betragtes navnene ‘Non plus ultra’ og ‘Stensært’ som synonymer.

I en af de interessante amerikanske skrifter om ærter skelnes mellem en engelsk og en svensk type af ’Non plus ultra’/’Stensärt’:

Engelsk type

In England Ne Plus Ultra grows very tall, sometimes 7 1/2 feet; stems slender, round at the base but enlarged and angular above, with long internodes and moderately prominent nodes, occasionally branched below the flowering node, 10th. Foliage abundant, light green, almost bloomless and little whitened, with non-characteristic leaflets in 4s and 5s, and much larger, round-tipped stipules with shallow teeth at the base, and clasping the stem deeply; pods single or in pairs on long slender stalks, 3 to 3 3/8 inches long, occasionally 3 3/4, with long sepals, broad, only moderately plump, oval to flat in cross section, straight, almost blunt at the ends or rarely square, with small recurved tips, smooth or slightly wrinkled when ready to pick, good dark green in color, with heavy bloom giving a grayish cast, holding freshness well; peas 3 to 7, large, oval to long-oblong usually separated in the pod, smooth coated, dark green in color and of splendid quality. The variety is not ready until past midseason, requiring 9 weeks from very late sowing to more than 10 for earlier ones. The crops in different years ranged from fair to very good.”

Svensk type

Non Plus Ultra, an improved strain, was grown here from seed sent by the Swedish improver, and is quite different in many ways : Dwarfer, heavier stemmed, with shorter internodes, often with two stems from base and branches from mid-stem, with small leaflets in 4s, and lightly clasping stipules, both much darker in color but with heavy bloom; pods slightly shorter, usually quite uniform, but occasionally only 2 3/4 inches long, narrow, plump and square-ended or even protuberant, more like those of some of the Gems than like the old Ne Plus Ultra. Peas 7, very large, not of as good color as in the original variety, but of excellent quality. The season was a little earlier and the crop better.”

Den svenske ’Non plus ultra’ blev sandsynligvis som nævnt givet navnet ’Stensärt’ eller blot ’Stens’. Der blev fremelsket mange stammer og linier af den, som G. Tometorp skriver i en meddelelse om de svenske ærteforsøg ved Alnarp 1943-1948: “Stensårterna äro en gammal sortgrupp, närstående Non plus ultra. RASMUSSON skriver (1924) om Stensärt: “Mellan denna sort och Non plus ultra kan nu ej upptäckas någon verklig och genomgående skillnad, liksom det ej är möjligt att avgöra, vad som skall kallas för akta’ Stensårt. Av båda sorterna finnas i marknaden ett mycket stort antal stammar, vilka utom i avkastning, tidighet o. s. v. bland annat skilja sig i fröstorleken.”

Sortskomplekset ’Non plus ultra’/’Stens’ er i det hele taget et af de mest spændende og ypperligste i den svenske køkkenurtedyrknings historie og i hele den skandinaviske ærteforædling.

Du kan se nogle interessante originalbeskrivelser af ‘Non plus ultra’/’Stensært’ i PDF-format her.

Oprindelse og historie

Spiller Thomas A. Knight igen en rolle?

Oprindelsen af ’Non plus ultra’ er ukendt. Men Thomas Andrew Knight´s navn er knyttet til ærten i en annonce. ’Knight´s Albert Edward’ er angivet som et synonym, og sorten siges at være “meget tæt på ’Knight Dwarf Green Marrow’”. Den blev tilsyneladende først annonceret af Brownlees i 1845. En senere henvisning siger, at den blev introduceret under flere navne mellem 1837 og 1847. ’Gen. Wyndham’ er nævnt som et synonym for ’Ne Plus Ultra’.

En enghelsk ærtespecialist

Den engelske ærtekender Hogg skriver dog i 1873, at ’Ne Plus Ultra’ blev forædlet ud fra ’Gen. Wyndham’. Den blev en meget mere kraftigt groende sort, med meget større bælge og en længere sæson.

En svensk forbindelse

I 1928 skriver Hedrick i The Vegetables of New York at ‘Ne Plus Ultra’ “is more than 80 years old; but is still listed and grown in England; and an improved type of it is becoming prominent in Sweden”. Kan det være den i Sverige så værdsatte ’Stensært’?

Den engelske relancering og “highly commended”

Det engelske frøfirma James Carter & Co. genintroducerede en forbedret type af ’Ne Plus Ultra’ i 1920-erne. Den fik et ”highly commended” ved Royal Horticultural Societys prøvedyrkninger.

De svenske stensärter

En anden vigtig og interessant fortælling om ’Stensærtens’ oprindelse fremkom under det svenske Fröuppropet igangsat af det svenske Programmet för odlat mångfald (POM) i årene 2002-2004. Her berettes følgende om ’Stensærtens’ komme til Skandinavien og dens tilblivelse som en svensk arvesort:

Den skal have fået sit navn efter Stens gård i Graversfors nord for Norrköping. En gammel traditionsrig større gård opkaldt efter et stenbrud på egnen. Mats Larsson, der i dag bor på Stens gård og har gransket historien om gårdens ’Stensært’, fortæller:

Carl Ericson är trädgårdsmästare på Stens gård och när hans son Erik skall välja yrkesbana går han i sin fars fotspår och reser 1890 till Chicago för trädgårdsstudier. Härifrån skickar han hem frö till en ärt annorlunda än alla dem han smakat därhemma. Ärtorna är större och sötare, de går att äta direkt utan tillagning, plantan växer sig tre meter hög och ger gröna mogna ärtor. Carl börjar korsa sorten med svenska ärtor och får så småningom fram “stensärten”, ärten från Stens gård som fått namn efter ett stenbrott i trakten.”

Nordisk Illustreret

Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon, som er en af de vigtigste kilder i de nordiske grønsagers sortshistorie, nævner ‘Non plus ultra’ i 4. og 5. udgave fra 1934-36 og 1945-48 (årstal for indbundne udgaver). Den beskrives her som ca. 160 cm høj og sildig med mørkegrønne bælge. Endvidere som småfrøet, yderig og af god kvalitet.

Mere om Ærternes Ært i litteratur og frøkataloger

Se mere om ’Non plus ultras’ indtog i den danske havebrugslitteratur og i frøkatalogerne på side 40 i kapitlet ’Non plus ultra’.

Synonymer

I kilderne nævnes følgende synonymer for ‘Non plus ultra’: ‘Stensært’, ‘Payne´s Conqueror’, ‘Cullingford´s Champion’, ‘Jeye´s Conqueror’, ’Edward´s Invincible’,
’Knight´s Albert Edward’, ’Late Wrinkled Green’, ’Gen. Wyndham’ og ’Champion of the World’