‘Daniel O´Rourke’/’Sangster´s No. 1’

‘Daniel O´Rourke’ hører til blandt de absolut mest dyrkede skalærter i Norden i sidste halvdel af 1800-tallet. Helt op i første fjerdedel af 1900-tallet var den stadig blandt de mest dyrkede. I Danmark var den fortsat i handelen efter 1925.

‘Sangsters No. 1’ bliver i de fleste kilder nævnt som et synonym for ‘Daniel O´Rourke’. Og omvendt. Både tilbage i 1870-erne og fremme sidst i 1920-erne.

Dettes års forsøg går først og fremmest ud på at undersøge, om dette er rigtigt i forhold til de frøprøver, som er tilgængelige i nutiden. Det kan nemlig være meget vigtigt at kende til så mange synonymer som muligt i arbejdet med gamle sorter. For det er måske muligt at finde frøprøver af sorter, som man troede var uddøde, fordi de er lagt ind i genbankerne rundt omkring i verden under andre navne, end man hidtil har troet. F.eks. findes ærtesorten ‘Caractacus’ i genbankerne i dag. Den er nævnt i kilderne som et synonym for ‘Sangsters No. 1’. Men det skal undersøges nærmere. Bare ikke i år!

‘Daniel O´Rourke’ og ‘Sangster´s No. 1’ er begge nogle af de mest berømte og omdiskuterede sortsnavne indenfor skalærterne. Både hvad angår beskrivelse, oprindelse og synonymer.

Frøprøver og accessioner

I dette års forsøg deltager én frøprøve af ‘Daniel O´Rourke’. Den er skaffet fra Irish Seeds Savers Association, som fortæller, at den stammer fra den russiske genbank på Vavilov Instituttet i Sct. Petersborg, som skal have erhvervet sorten i 1921. Læs om de irske frøsamlere her.

Af synonymet ‘Sangster´s No. 1’ deltager to prøver fra genbanken i Tyskland, IPK Gatersleben:
‘Sangsters’. Accessionsnr. PIS 6654. Donorlandet er Tyskland.
‘Sangsters Nr. 1’. Acessionsnr. PIS 322. Donorlandet er Tyskalnd. Oprindelseslandet er Holland. Modtaget af genbanken i 1949.

I de historiske kilder er det nogle gange ‘Sangsters No. 1’ med ‘Daniel O´Rourke’ og flere andre som synonymer, der er beskrevet. Nogle gange omvendt. Og det er vanskeligt at finde en fuldstændig dækkende autentisk beskrivelse af sorten, hvis man går ud fra, at der er tale om samme sort.
Der er også nogle kilder, hvor de to sortsnavne optræder og beskrives hver for sig. I de kilder gøres der rede for de forskelle, som forfatterne mener, der er mellem dem. Det er noget af det, jeg gerne vil undersøge her i 2019.

Anvendelse

‘Daniel O´Rourke’/’Sangster´s No. 1’ er altså en skalært. Den er tidlig og blev i Skandinavien i sidste halvdel af 1800-tallet anbefalet til herregårdshaver. Her havde man adgang til en tilstrækkelig mængde ærteris. Sorten havde nemlig brug for støtte, idet dens stængler ansås for at være relativt svage og ude af stand til at holde planterne oppe.

Sorten blev i samme periode i Norden opfattet som en alment værdsat sort, og den blev beskrevet som en af de tidligste skalærter. Den fik prædikatet velsmagende og rigtbærende.

I USA blev den i 1860-erne betragtet som fremragende til brug i mindre privathaver og som en af de bedste til intensiv dyrkning hos markedsgartnerne.

I de engelsksprogede kilder omtales den i 1880 som ”still the most popular among myriads of varieties of peas, new and old”, og den bliver i 1893 kaldt ”one of the best of the old varieties”.

De norske grønsagsforsøg afholdt i begyndelsen af 1900-tallet kommer frem til, at sorten bør udgå af skalærtesortimentet på grund af sen høst og behovet for høje ærteris. Det passer godt med, at sorten mellem 1925 og 1950 i den periode i den skandinaviske sortshistorie, som man kan kalde Sildig Mendelikum, ikke længere er at finde blandt de mest dyrkede skalærtesorter i de nordiske lande. Du kan se mere om de sortshistoriske tidsperioder for grønsager og de mest dyrkede sorter her.

Beskrivelse

Beskrivelserne af de sorter, som er med i Ærter for Evigt tager først og fremmest udgangspunkt i skandinaviske kilder. Dette års forsøg går jo blandt andet ud på at finde ud af, om vi stadig i dag har frømateriale af det, som vi ud fra datidens beskrivelser med god ret kan kalde gamle danske og skandinaviske ærtesorter. For at lette læsningen er der ikke indsat kildehenvisninger her i teksten. Men du kan finde de fleste af kilderne her.

‘Daniel O´Rourke’/’Sangster´s No. 1’ angives i kilderne generelt til at være mellem 60 og 80 cm høj. 100-140 cm er også angivet som sortens højde. Den blev almindeligvis betragtet som en middelhøj ærtesort.

Stængelen er af svag vækst. Den er ugrenet. Af og til med et par mindre grene midt på stængelen. Første blomsterbærende gren fremkommer i 11.-16. bladhjørne. 9.-12. bladhjørne er også nævnt. Den ender i en indtil 5 mm lang gold axespids. Som regel mangler den støtteblade for blomsterne. Men den er af og til forsynet med små op til 3 mm lange støtteblade. Den bærer i gennemsnit 8-10 bælge pr. plante. De sidder for det meste enkeltvis. Sjældent parvist.

Bælgene er 4,5 cm lange. 7 cm lange og 1,3-1,4 cm brede er også angivet. De er lige, tykke, og de indeholder 7 ofte 8 ærter. 5-8 ærter er også nævnt. Du kan se bælgenes form på illustrationen her. De modne bælge er lysegule, hyppig besatte med hvide vorter.

Frøet er i moden tilstand gult. En kilde beskriver dem som gule med en mørkere plet på hver side. De er 8,2 mm lange og 7,5 mm brede. 1000 frø vejer 218 gram, hvilket vil sige en hundredekornsvægt på 21,8 gram.

Bladene er grønne. De er to til tre-parrede og bredt elliptiske.

Om blomsten fortælles, at der på 20 planter er blevet optalt 54 enkeltsiddende blomster og 10 klaser med 2 blomster.

Synonymer eller forskellige sorter

Som nævnt er der kilder, navnlig engelske, der anser ‘Daniel O´Rourke’ og ‘Sangster´s No. 1’ for at være to forskellige sorter.

En af de ting, der særligt skal kendetegne ‘Sangster´s No. 1’ er, at den blomst, som fremkommer allernederst på stænglen ofte visner uden at åbne sig. Når den nogle gange alligevel gør det, sker det ikke før efter, at den blomst, der sidder på stilken ovenfor, har åbnet sig.

‘Daniel O´Rourke’ skal adskille sig fra ‘Sangster´s No. 1’ ved, at dens bælge er en smule længere og bredere end hos ‘Sangster´s No. 1’. Den skal også være ufejlbarligt genkendelig ved, at stænglen afsluttes abrupt over et blad, som er næsten så stort som de andre, i stedet for som afslutning at have en eller to små blade, som det sædvanligvis er typisk for ‘Sangster´s No. 1’.

Bladenes hos ‘Daniel O´Rourke’ skal også være noget større, rundere og lysere i farven end hos ‘Sangster´s No. 1’.

Hvor frøene hos ‘Sangster´s No. 1’ er hvide og runde skal de hos ‘Daniel O´Rourke’ være grønligt hvide eller laksefarvede, når de er helt modne.

En sammensat natur

Som du kan læse ovenfor, er ‘Daniel O´Rourke’/’Sangster´s No. 1’ en sammensat ærtesort, hvad angår beskrivelserne. De peger i mange retninger. Måske er det mere rigtigt at tale om et sortskompleks eller en ærtepopulation under disse navne. De vigtigste originalbeskrivelser af ‘Daniel O´Rourke’/’Sangster´s No. 1’, inkl. nogle fra ikke skandinaviske kilder, kan du se i PDF-format her.

Oprindelse og historie

Sortsnavnet ‘Sangster´s No. 1’ blev lanceret i 1851 af det engelske frøfirma Hay, Sangster & Co. fra London.

Mystik om oprindelse og historie

Sortsnavnet ‘Daniel O´Rourke’ er omgærdet af mystik, hvad angår oprindelse og historie. I kilderne findes der dog to beretninger, som kan være interessante.

Ifølge den amerikanske frøhandler David Landreth skal en engelsk frøhandler have hævdet, at sorten kom fra USA. Landreth fortæller, at den er forædlet ud fra hans egen sort ‘Extra Early’.

En travhest?

Sorten tilskrives ifølge en anden beretning den engelske frøhandler J. G. Waite. Han skal have bragt den i handelen i England i 1853. Dette underbygges af beretninger i danske kilder fra samtiden. Waite gav sorten navn efter den hest, som havde vundet Derbyet året før.

En vis ærefrygt og en måske 300 år gammel genpulje

En række kilder nævner, at ‘Daniel O´Rourke’/’Sangster´s No. 1’ stammer fra de meget gamle sorter ‘Early Frame’ og ‘Charlton’. Det antages også, at den er udviklet fra ‘Prince Albert’, som igen menes at nedstamme fra sorten ‘Early Frame’. Denne sort skal være en efterkommer af ‘Charlton’, som kan følges helt tilbage til 1670. Det vil altså sige, at der måske i de frø, som skal deltage i forsøgene i min have her i 2019 kan være rester, om man så må sige, af en genpulje, som kan være mere end 300 år gammel?

Hvem ved, men beretningerne fylder en med en vis ærefrygt og ærbødighed!

I havebrugslitteratur og frøkataloger

‘Daniel O´Rourke’/’Sangster´s No. 1’ nævnes første gang i den danske havebrugslitteratur i 1855 og med sikkerhed i de bevarede danske frøkataloger i 1861 hos J. E. Ohlsen, det senere J. E. Ohlsens Enke. Der er en del huller i samlingerne af de danske frøkataloger fra 1800-tallet, så det kan være svært at fastslå introduktionsåret i Danmark fuldstændigt. Det er interessant, at sorten i Sverige nævnes i et frøkatalog allerede i 1854, og at der er en ‘o`Rourkes’ ært med på L. Dæhnfeldts første prisliste fra 1850, som dog i dag ikke er bevaret i originaludgaven, men blot er gengivet som et billede i firmaets tidsskrift Dæhnfeldt-Avleren i 1950 i anledning af firmaets 100-års jubilæum.

Nordisk Illustreret

Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon, som er en af de vigtigste kilder i de nordiske grøntsagers sortshistorie, nævner ‘Daniel O´Rourke’ i de tre første udgaver fra 1902, 1912 og 1920-21 (årstal for indbundne udgaver) som en skalært, der er 120 cm høj.

Synonymer

I kilderne nævnes følgende synonymer for ‘Daniel O´Rourke’ og ‘Sangster´s No. 1’:
‘Sangster´s New’, ‘Carter´s Earliest’, ‘Dickson´s First and Best’, ‘Suttons Improved Early Champion’, ‘Dicksons Climax’, ‘Washington’, ‘Isherwoods Railway’, ‘Early Caractacus’, ‘Taber´s Perfection’, ‘Hooper´s Early Rival’, ‘Dunnett´s First Early’, ‘Carter´s Improved Emperor’, ‘Veitch´s First Early’, ‘Sevastapol’, ‘Ringleader’, ‘Prince Albert’.

Det er vigtigt at få undersøgt alle de nævnte sortsnavne, som kan skaffes i dag, for at slå fast, om der virkelig er tale om synonymer i forhold til det dyrkningsmateriale, vi nu kan få fat på. Der er i hvert tilfælde umiddelbart grund til at være skeptisk overfor, om ‘Ringleader’ og ‘Prince Albert’ er synonymer for ‘Daniel O´Rourke’/’Sangster´s No. 1’.